En lille teaser for et projekt, som vil blive påbegyndt senere på året:
Ejerforeningen Glostruphøj I har haft et ønske om at opnå en højere grad af bæredygtighed, økonomi og selvforsyning for ejerforeningen og dens beboere – hvilket de har taget et stort skridt mod, med beslutningen om at renovere taget på boligblokken på Dalvangsvej, og vælge Ennogie solcelletag som den boligblokkens nye tagløsning.
Hver lejlighed kommer til at have en andel af det samlede solcelletag, som producerer strøm til den specifikke lejligheds strømforbrug. Derudover vil en større andel af strømproduktionen fra det samlede solcelletag, blive brugt til det fælles strømforbrug i boligblokken. Herigennem sikres en høj grad af anvendelse af den egenproducerede strøm.
Den forventede årlige strømproduktion fra solcelletaget vil være på mere end 100.000 kWh, og det forventes at langt størstedelen af den årlige produktion, vil blive anvendt på matriklen.
Et projekt som vi ser meget frem til at gennemføre, og se det endelige resultat af. Vi opdaterer selvfølgelig med billedmateriale fra projektet, når selve etableringen af solcelletaget begyndes.
Ovenfor ses billede fra boligblokken på Dalvangsvej, som snart får ny bæredygtig og fremtidssikret Ennogie tag