Fra Energimuseet lyder det, at formålet med udstillingen er at skabe en udendørs vandreudstilling – The Future is Danish/The Future is Green – som fremhæver de 24 mest spændende grønne projekter fra de danske forsknings- og innovationsmiljøer. Udstillingen skal rundt i hele Danmark i efteråret 2018-2019 og er skabt ud fra et ønske om at folkeliggøre og begejstre danskerne for den grønne omstilling. Tekst og billeder vil blive skrevet og udvalgt, så udstillingen er forståelig og spændende for børnefamilier og helt almindelige danskere uden tekniske forudsætninger. Samtidig vil udstillingen turnere rundt i hele landet, hvor den bliver placeret på gader og pladser med mange gående for at sikre størst mulig lokal og national synlighed.

”Bæredygtighed har i de seneste år ligget højt på den politiske dagsorden, og i dag er der bred konsensus om, at Danmark skal være fri for fossile brændsler inden for de næste 25 år. Danmark er forsknings- og innovationsmæssigt i absolut verdensklasse inden for grøn teknologi, og vores eksport af grønne løsninger er eksploderet de seneste år. Mange kommuner har egne ambitiøse mål om co2-neutralitet, halvdelen af den danske strøm kommer fra vindmøller, og kulkraftværker lægges om fra kul til biobrændsel. På Energimuseet ser vi det som vores fornemmeste opgave at folkeliggøre den grønne omstilling og med museets nye strategi, skal dette ikke kun ske på museet men også rundt omkring i Danmark. Med vandreudstillingen The Future is Danish/The Future is Green vil vi skabe en positiv fortælling for danskerne om den grønne omstilling ved at vise de 24 mest spændende grønne projekt, som er på tegnebrættet netop nu i de danske forsknings- og innovationsmiljøer” udtaler Emil Hoffmann Nielsen fra Energimuseet.

Der har været mere end 100 forslag, som nu er skåret ned til de 24 mest spændende. Man har udvalgt efter at ville vise et bredt udsnit af projekter, og her er Ennogie solcelletag ét af de 24 udvalgte. Udstillingen har præmiere i Aalborg til bæredygtighedsfestivallen, der åbner lørdag den 8. september og er placeret ved Jomfru Ane Parken.

Du kan læse mere om Energimuseet på deres Facebookside

Tak for din besked! Vi vender tilbage :)

Udfyld denne formular - så udarbejder vi et gratis uforpligtende tilbud til dig.

Lets together find out: